Bengt Holst
“Vi har brug for naturen for at blive hele mennesker”
Naturen er ikke menneskets modsætning – selvom det ofte er sådan, vi taler om den.
Naturen er i mennesket allerede. Og når vi som mennesker også er i naturen, får vi en chance for at lære den at kende – på dens egne præmisser. Naturen skal nemlig ikke bevise sit værd eller gøre sig nyttig. Den har værdi i sig selv.
Det øjeblik vi lærer at værdsætte den værdi, bliver vi til hele mennesker.
Seneste skriverier
Podcast om Dian Fossey
Podcast om Dian Fossey, gorillakvinden, der betalte den ultimative pris
Er naturen et luksusfænomen?
Udgivet i HABITAT #24Der skrives for tiden meget om naturen og om nødvendigheden af at bevare biodiversiteten, både lokalt og globalt. Og det er...
Kan man udsætte dyr i de nye naturnationalparker?
Publiceret som kronik i Jyllandsposten 17. november 2021 Der er blevet skrevet mangt og meget om de kommende naturnationalparker og ikke mindst...
Bak op om børns nysgerrighed
Børn er født med en stor nysgerrighed, Men vi voksne gør, hvad vi kan, for at dræbe den. Lad nu børnene følge deres undren og blive hele mennesker
Debat i Politiken
Videnskabelig direktør i Zoologisk Have København, Bengt Holst, svarer her på debatindlægget fra XX bragt i Politikens netavis 17. april 2018...

Velkommen til min hjemmeside
Gennem hele min karriere har jeg troet på, at vi alle har et behov for at have natur omkring os. Det er ikke noget, vi tænker på til daglig – det er en selvfølge.
Men der er selvfølgelig en årsag til, at vi går i skoven eller på stranden, når vi går tur, eller at vi anskaffer os levende dyr eller har potteplanter i vinduet. Det er fordi, vi har en basal trang til at have noget levende omkring os.
Overordnet set har jeg ikke nogen tro på en ”gud”. Men jeg tror på naturens enorme kraft – ikke som et væsen, som vil os det godt eller skidt, men som en kraft, der er langt større end os, og som er den drivende kraft i alt, hvad der foregår. En kraft, vi bliver nødt til at respektere. En kraft, vi blot er en lillebitte del af.
Du kan læse mere om mit natursyn her.