FOREDRAG
Mine foredrag tager udgangspunkt i mit liv og professionelle virke for og i naturen og om naturforvaltning forskellige steder i verden. Herunder er blot nogle eksempler på, hvad jeg brænder for at dele.
1
I 2014 kom København ZOO i verdens søgelys, da man aflivede en ung hangiraf, fordi han var i overskud i det avlsprogram, han indgik i. I over en uge måtte videnskabelig direktør Bengt Holst stille op til interviews med verdenspressen for at forsvare handlingen og forklare rationalet bag. Det lykkedes at få vendt stemningen, og ZOO kom stærkere ud af shitstormen, end den gik ind i den. Foredraget fortæller, hvad der var op og ned i historien, og hvad der fik Bengt Holst til at stå så fast i sin overbevisning. Sagen bliver i dag brugt som et vellykket eksempel på krisehåndtering i sager, hvor procedurer eller værdier bliver lagt for had.
2
Hvad skal der til for at bevare naturen? Og er vi parat til at levere den ydelse? Der tales meget om naturbevarelse, og de fleste er enige om, at ikoniske arter som tigre, elefanter og gorillaer skal bevares. Men er vi også klar til at bevare dem, når de står i vores egen baghave? Ulven er her et godt eksempel. Og hvad med de mere anonyme arter som partulasneglen, eller arter, som vi er bange for som skorpioner og giftslanger? Skal de også bevares? Og hvordan prioriterer vi mellem menneskelige og naturinteresser, hvor de ikke går i samme retning? I foredraget kommer Bengt Holst ind på, hvad der hører til effektiv naturbevarelse, samt de konflikter, som bevarelse af biodiversiteten medfører.

3
Det startede med en ubændig nysgerrighed og en bog om regnormen. Fascinationen af dyr og dyrenes forunderlige verden startede tidligt i Bengt Holst teenageår og udviklede sig efterhånden til en passion, der skulle forme både hans liv og hans professionelle karriere. Fra kragers overnatningsadfærd til løveabernes overlevelse i den brasilianske regnskov, fra den sydafrikanske savanne til moskusokserne i Grønland. Bengts passion for naturen har bragt ham vidt omkring og givet ham mulighed for at sætte Zoologisk Have og Danmark på verdenskortet, når det gælder naturbevarelse. Foredraget tager tilhørerne med på denne rejse og viser, hvad en indædt nysgerrighed og dybtfølt passion kan føre til.
4
Zoologiske haver har ændret sig meget i tidens løb. Fra at være menagerier, hvor det bare gjaldt om at vise flest mulige mærkelige dyr har de ændret sig til at være centre for bevarelse af truede dyrearter. Det gælder dog kun for de zoologiske haver, der bygger deres drift på videnskabeligt grundlag og tager deres ansvar for bevarelse af den truede natur alvorligt. Med det stigende pres på naturen bliver de zoologiske havers rolle endnu vigtigere, og internationalt trækker man nu i stigende grad på havernes ekspertise for at redde den truede natur. Med udgangspunkt i 37 års virke i København ZOO fortæller Bengt Holst i dette foredrag om de zoologiske havers forandring, deres rolle i naturbevarelse og ikke mindst om de resultater, de har opnået indtil nu. Og så selvfølgelig også om, hvad deres rolle i fremtiden vil være.

5
Naturen er mangfoldig, og hver eneste art, stor eller lille, har en fantastisk historie at fortælle. Jo mere, man dykker ned i dyrenes verden, desto mere forundret bliver man over, hvor kreativ, naturen har været siden det første liv på kloden startede for 3,6 milliarder år siden. Alt sammen med henblik på at kunne klare de samme udfordringer, nemlig at finde føde, finde læ for vind og vejr, finde mager, undgå at blive spist osv. Men løsningerne er forskellige, og det er dem, der har ført til de mange spændende livsformer, vi kan se i dag. Bengt Holst tager os i dette foredrag med på en tur gennem dyrenes verden med udgangspunkt i hans egen fascination af de mange livsformer, der omgiver os. Som naturens stemme fortæller han nogle af de fængslende historier, hver enkelt art ville kunne fortælle, hvis de kunne tale.
6
Naturen er overalt omkring os, og vi er selv en del af den. Men den er under forandring, ikke mindst på grund af vores grådige og uigennemtænkte udnyttelse af den. I diskussionen om naturens værdi for os mennesker, udregnes værdien ofte i kroner og ører. Men naturens værdi kan ikke gøres op i kroner og ører. Den har en værdi i sig selv, som man bliver nødt til at medregne, når man skal afgøre, om et område skal lægges ud til produktionsområde eller skal forblive natur. Samtidig skal vi huske, at vi påtager os et ansvar, når vi lægger et område under forvaltning, på den ene eller den anden måde (produktionsskov, rewildingprojekter osv.). I foredraget diskuterer Bengt Holst ud fra egne erfaringer interessekonflikterne i nutidens naturforvaltning samt naturens værdi i sig selv.