Naturen er ikke menneskets modsætning – selvom det ofte er sådan, vi taler om den.
Naturen er i mennesket allerede. Og når vi som mennesker også er i naturen, får vi en chance for at lære den at kende – på dens egne præmisser. Naturen skal nemlig ikke bevise sit værd eller gøre sig nyttig. Den har værdi i sig selv. Det øjeblik vi lærer at værdsætte den værdi, bliver vi til hele mennesker.
Nyeste skriverier
Er man udslukt som 73-årig?
Er man udslukt som 73-årig? Og hvad råd kan man give en 40-årig om livet og alle dets genvordigheder? Det var nogle af de mange spørgsmål, jeg fik af Peter Falktoft i seneste udgave af DR’s podcast, “Peter og Profeterne”, som udkom i går. Vi kom vidt omkring og...
Er man udslukt som 73-årig?
Er man udslukt som 73-årig? Og hvad råd kan man give en 40-årig om livet og alle dets genvordigheder? Det var nogle af de mange spørgsmål, jeg fik af Peter Falktoft i seneste udgave af DR's podcast, "Peter og Profeterne", som udkom i går. Vi kom vidt omkring og...
Reflektioner om tunfiskeri
Er det OK at sætte kroge i levende fisk for så at bruge dem som madding for større fisk? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter at den blåfinnede tun er kommet tilbage i danske farvande og nu kan fanges i meget begrænset omfang af udvalgte lystfiskere og med en del restriktioner på, hvad man må gøre med fisken. Men fortsætter tunens fremgang, håber mange lystfiskere på en større kvote og færre restriktioner.
Kulturændring efterlyses
Der er brug for nytænkning i den danske svineproduktion. Det er et af hovedbudskaberne i den seneste rapport fra Det Dyreetiske Råd, der er et rådgivende organ under Fødevareministeren. Udtalelsen bygger på en grundig gennemgang af forholdene omkring den danske svineproduktion, både de eksisterende regelsæt og implementeringen af reglerne. Og konklusionen er klar. Eksisterende lovgivning er ikke tidssvarende og synes i visse tilfælde direkte at være i strid med dyrevelfærdsloven. Derudover er der tilfælde, hvor implementeringen af en ellers glimrende lov halter bagefter og ikke lever op til intentionerne i lovgivningen.
Skal naturen lægge ryg til alt?
Naturnationalparkerne udfordrer vores vante brug af landskabet – men måske er det på tide, at naturen ikke længere skal indordne sig efter os, men omvendt.
Naturen som kampplads
Det begyndte som en god idé til gavn for både dyr og biodiversitet, men er endt i en polariseret kampplads med chikane, trusler og politisk modvilje. Bengt Holst opfordrer til en genopretning af den konstruktive debat om udsætning af husdyr i naturen.
Kæmpeulvens genopstandelse?
Det lyder sensationelt, når firmaer hævder at kunne genoplive uddøde arter som kæmpeulven og mammutten. Men er det virkelig løsningen på biodiversitetskrisen?
Vores tolerance over for de gener, naturen påfører os, er meget lille. Særligt én ting provokerer mig
Vi har mistet forståelsen for naturens egen logik og forsøger at tilpasse den til vores behov. Men løsningen er ikke flere skud – tværtimod, mener Bengt Holst.
Ulve må kun skydes, når det er en ”problemulv”. Men hvornår er den det?
Ulvene i Oksbøl giver ikke begrundelse for at regulere størrelsen af den samlede fredede ulvebestand i Danmark. Men der kan være tale om, at enkelte ulve er "problemulve" og kan skydes, mener Bengt Holst
Liv og død er ofte to alen af ét stykke
Vi skal lære at skelne mellem død i egne rækker, som naturligt fremkalder sorg og kræver sin helt egen tilgang, og død i naturen, som har en meget vigtig funktion, skriver tidligere zoo-direktør Bengt Holst
Vi har brug for naturen for at blive hele mennesker
Gennem hele min karriere har jeg troet på, at vi alle har et behov for at have natur omkring os. Det er ikke noget, vi tænker på til daglig – det er en selvfølge.
Men der er selvfølgelig en årsag til, at vi går i skoven eller på stranden, når vi går tur, eller at vi anskaffer os levende dyr eller har potteplanter i vinduet. Det er fordi, vi har en basal trang til at have noget levende omkring os.
Overordnet set har jeg ikke nogen tro på en ”gud”. Men jeg tror på naturens enorme kraft – ikke som et væsen, som vil os det godt eller skidt, men som en kraft, der er langt større end os, og som er den drivende kraft i alt, hvad der foregår. En kraft, vi bliver nødt til at respektere. En kraft, vi blot er en lillebitte del af.