Skriverier
Skriverier
Nyheder og indlæg
Reflektioner om tunfiskeri
Er det OK at sætte kroge i levende fisk for så at bruge dem som madding for større fisk? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter at den blåfinnede tun er kommet tilbage i danske farvande og nu kan fanges i meget begrænset omfang af udvalgte lystfiskere og med en del restriktioner på, hvad man må gøre med fisken. Men fortsætter tunens fremgang, håber mange lystfiskere på en større kvote og færre restriktioner.
Kulturændring efterlyses
Der er brug for nytænkning i den danske svineproduktion. Det er et af hovedbudskaberne i den seneste rapport fra Det Dyreetiske Råd, der er et rådgivende organ under Fødevareministeren. Udtalelsen bygger på en grundig gennemgang af forholdene omkring den danske svineproduktion, både de eksisterende regelsæt og implementeringen af reglerne. Og konklusionen er klar. Eksisterende lovgivning er ikke tidssvarende og synes i visse tilfælde direkte at være i strid med dyrevelfærdsloven. Derudover er der tilfælde, hvor implementeringen af en ellers glimrende lov halter bagefter og ikke lever op til intentionerne i lovgivningen.
Skal naturen lægge ryg til alt?
Naturnationalparkerne udfordrer vores vante brug af landskabet – men måske er det på tide, at naturen ikke længere skal indordne sig efter os, men omvendt.
Naturen som kampplads
Det begyndte som en god idé til gavn for både dyr og biodiversitet, men er endt i en polariseret kampplads med chikane, trusler og politisk modvilje. Bengt Holst opfordrer til en genopretning af den konstruktive debat om udsætning af husdyr i naturen.
Kæmpeulvens genopstandelse?
Det lyder sensationelt, når firmaer hævder at kunne genoplive uddøde arter som kæmpeulven og mammutten. Men er det virkelig løsningen på biodiversitetskrisen?
Vores tolerance over for de gener, naturen påfører os, er meget lille. Særligt én ting provokerer mig
Vi har mistet forståelsen for naturens egen logik og forsøger at tilpasse den til vores behov. Men løsningen er ikke flere skud – tværtimod, mener Bengt Holst.
Ulve må kun skydes, når det er en ”problemulv”. Men hvornår er den det?
Ulvene i Oksbøl giver ikke begrundelse for at regulere størrelsen af den samlede fredede ulvebestand i Danmark. Men der kan være tale om, at enkelte ulve er "problemulve" og kan skydes, mener Bengt Holst
Liv og død er ofte to alen af ét stykke
Vi skal lære at skelne mellem død i egne rækker, som naturligt fremkalder sorg og kræver sin helt egen tilgang, og død i naturen, som har en meget vigtig funktion, skriver tidligere zoo-direktør Bengt Holst
København Zoo fik 40.000 e-mails om aflivningen af en giraf. Og kom stærkere ud af stormen
10 år efter at København Zoo havnede i en global shitstorm på grund af aflivningen af en giraf, reflekterer havens daværende videnskabelige direktør, Bengt Holst, over den offentlige giraf-obduktion og de efterfølgende protester og mordtrusler
Plastikaffald: Hvad gør vi med flydende plasticdynger større end Danmark? Havet er ikke en uendelig stor skraldespand
Der er brug for en adfærdsændring hos dem, der åbenbart tror, at havet er en grænseløs losseplads. Plastikaffald i havene er et stigende problem
Vores trang til at passe på sommerhuskatten er faktisk farlig for den
På et tidspunkt slutter ferien, og så melder virkeligheden sig for den kat, familien har taget til sig
Uden folkelig opbakning bliver grøn trepart ikke historisk
Ambitionerne om den grønne trepart er høje. Den kan blive en afgørende vending for dansk naturpolitik. Men kun tiden kan vise, om det er realistisk
Hunden kaldes menneskets bedste ven – men gælder det modsatte også?
Mange fladsnudede hunderacer kæmper med alvorlige vejrtrækningsproblemer som følge af avl, der har fokuseret på udseende frem for sundhed. Det Dyreetiske Råd har i årevis advaret mod denne praksis, men uden effekt. Nu opfordrer Rådet fødevareministeren til at gribe ind med lovgivning, der kan sætte klare grænser for avl, så dyrevelfærden ikke fortsat tilsidesættes til fordel for menneskers præferencer.
Brug for nytænkning i ridesport
Danmark er blandt verdens bedste ridenationer, men ridesportens succes bør ikke ske på bekostning af hestenes velfærd. Bag medaljerne gemmer der sig et højt ambitionsniveau, der kan presse hestene både fysisk og psykisk. Det Dyreetiske Råd opfordrer til større fokus på hestevelfærd i sporten – fra bedre kontrol af udstyr til en ændret tilgang til, hvordan hestens præstationer vurderes.
Ridesport: Vi er blandt verdens bedste ridenationer, men det halter med dyreetikken
Dyreetik i ridesport: Der er brug for nytænkning inden for ridesporten, hvis den fortsat skal være en accepteret sportsgren herhjemme, og hvis den skal leve op til de etiske idealer, som branchen selv har beskrevet
Podcast om Dian Fossey
Podcast om Dian Fossey, gorillakvinden, der betalte den ultimative pris
Biodiversitet: I Danmark tror vi, vi er klimaforbilleder. Det er vi slet, slet ikke
En ny international aftale skal redde biodiversiteten. Det bliver sværere for Danmark at leve op til målene, end man lige skulle tro
Er det etisk i orden, at hundredtusindevis af fugle sættes ud i naturen, blot så de kan blive skudt?
Stor respekt for den etik, der generelt omgærder jagten herhjemme. Men jagt på dyr, der udsættes alene med det formål, at jægere får noget at skyde på, virker etisk uforsvarligt
Klima- og biodiversitetskrisen er to sider af samme sag. Derfor bør de løses med fælles tiltag
Det kan fremstå, som om vi skal vælge, om vi vil løse klima- eller biodiversitetskrisen, men det er ikke enten-eller
Er naturen for barsk for dyrene?
Vi har ofte en tendens til at se på husdyr som særlige arter, der er så godt tilpasset et liv i diverse staldmiljøer, at man ikke længere behøver at tage højde for deres oprindelige biologi
Er naturen et luksusfænomen?
Vi står midt i en biodiversitets- og klimakrise, hvor naturen ofte bliver nedprioriteret til fordel for økonomiske hensyn.
Kan man udsætte dyr i de nye naturnationalparker?
Publiceret som kronik i Jyllandsposten 17. november 2021 Der er blevet skrevet mangt og meget om de kommende naturnationalparker og ikke mindst om konceptet med at udsætte store planteædere som heste og kvæg for at genoprette og opretholde lysåbne områder. Mellem...
Bak op om børns nysgerrighed
Børn er født med en stor nysgerrighed, Men vi voksne gør, hvad vi kan, for at dræbe den. Lad nu børnene følge deres undren og blive hele mennesker
Debat i Politiken
Videnskabelig direktør i Zoologisk Have København, Bengt Holst, svarer her på debatindlægget fra XX bragt i Politikens netavis 17. april 2018 Hvis du virkelig elsker dyr, holder du dig langt fra zoologiske haver. Bengt Holst kommentar er delt i to: først et par...
Aflivning af dyr i zoologiske haver
At tage liv er selvfølgelig en alvorlig ting. Men ikke desto mindre er det noget, der sker hver dag i dagens Danmark. Millioner af dyr bliver slagtet for at tilfredsstille vores efterspørgsel efter kød, og løbende bliver hunde, katte og andre kæledyr aflivet, enten...
Kan rewilding og dyrevelfærd gå hånd i hånd?
Rewilding er et nyt og omdiskuteret begreb i dansk naturforvaltning. Det handler om at genskabe naturens egne processer ved at genindføre store græssere og lade økosystemerne regulere sig selv. Men hvor går grænsen? Skal vi acceptere, at dyr dør en naturlig død uden menneskelig indgriben? Og hvad siger lovgivningen om vores ansvar? Debatten er i gang, og rewilding rejser både etiske og praktiske spørgsmål, der kræver afklaring.
Artikler
Min nysgerrighed bliver hele tiden pirret
Artikel bragt i Politiken i forbindelse med udgivelsen af bogen “Bengt Holst -Naturens stemme”.
Min natur
Fra serien “min natur” bragt i Kristeligt Dagblad.
Fokus skal gå fra naturen og over på arternes overlevelse
(Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Giraffen Marius’ død frembragte en fantastisk kom- performance
Artikel om (krise)kommunikation i forbindelse med aflivning af giraffen Marius, bragt i det kommunikations- og sprogfaglige magasin Kommagasinet.
(Foto: Zoo PR)
Hvad vil vi med naturen?
Kronik bragt i Jylland-Posten om vores forventninger til, og forestillinger om rewilding og urørt natur.
