Verdenshavene dækker cirka to tredjedele af Jordens overflade og rummer ikke mindre end 1.332.000.000.000.000.000.000 liter vand.
Det er et svimlende tal, som ingen af os rigtigt forstår. Det er derfor heller ikke underligt, at man altid har betragtet havene som en uendelig ressource, når snakken har drejet sig om fiskeri, og som en uendelig affaldsbeholder, når snakken har været om spildevand og andre former for affald. Men plastikaffald i vores have er et stigende problem.
Plastikforureningens globale omfang
Men virkeligheden er jo desværre en ganske anden. Havet er, ligesom landjorden, på ingen måde uendeligt og kan derfor heller ikke rumme uendelige mængder affald. Det ses blandt andet i de store oceaner, hvor især plastic på grund af havstrømmene har samlet sig i fem store flydende plasticdynger, der tilsammen dækker et areal på størrelse med Afrika. Den største af dyngerne flyder rundt i Stillehavet og er på knap 1 million kvadratkilometer – eller godt 20 gange så stor som Danmark. Den består af svært nedbrydeligt affald som gamle fiskenet, reb, plastbeholdere af forskellig slags og mikroplast. Alt sammen rester fra vores forbrugsfest.
Forurening i danske farvande
Men vi behøver ikke rejse til Stillehavet for at se resultatet af vores måde at leve på. Der har i de senere år været skrevet meget om iltsvind i de danske fjorde, manglen på fisk i Østersøen og her på det seneste også om ”spøgelsesnet” i de danske farvande. Spøgelsesnet er efterladte fiskenet, der enten med vilje eller ved en fejl er efterladt i havet og derefter flyder rundt under vandet som flydende fælder, indtil de efter 500-600 år er tilstrækkeligt nedbrudt til ikke længere at udgøre en fare for havets dyr.
Spøgelsesnettens dødelige konsekvenser
I en opgørelse fra 2021 estimerer man et samlet antal af spøgelsesnet i danske farvande på lige knap 50.000. Det er mange, rigtig mange, og selvom fiskenettene ikke alle er i fuld størrelse, fanger de årligt tusindvis af havfugle og havpattedyr, der lider en pinefuld druknedød i de herreløse net.
Mikroplast og giftstoffer i fødekæden
Og ikke nok med det – under nedbrydningsprocessen i havet omformes fiskenettene langsomt til mikroplastpartikler, der derefter suger diverse giftstoffer i vandet til sig og derved forgifter de dyr, der får dem i maven, inklusive os mennesker, der spiser for eksempel fisk. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.
