Når jeg triller i min bil ad små, snoede veje på Midtsjælland, møder jeg hundredvis af fasaner, der løber forvildede rundt på vejene og kun modvilligt lader sig presse tilbage til skovkanten. Fasanerne er en del af de massive udsætninger, der hvert år foregår i udvalgte områder for at øge jagtmulighederne.
Antallet af udsatte fugle i Danmark
I 2021 blev der udsat 958.358 fasaner, 78.163 gråænder og 10.142 agerhøns i den danske natur. Fuglene udsættes ikke med henblik på at få styrket de vildtlevende bestande af de tre arter, men for at have flere fugle at drive jagt på. Men er det etisk forsvarligt på den måde at øge antallet af fugle udelukkende med det formål at få flere mål at skyde efter?
Jagtens rolle og etiske dilemmaer
Generelt er der en meget positiv holdning til jagt herhjemme, og man anser jagt som et effektivt redskab til regulering af vildtbestande. Men mange mener samtidig, at man kun skal høste af naturens eget overskud, og at det ikke er i orden at skabe et kunstigt overskud alene med det formål at få lov at skyde det bort igen. Jagten på udsatte fugle er jo ikke for at få mere kød på bordet. Hvis det var tilfældet, havde man slagtet fasanerne og ænderne direkte fra de volierer, de var opvokset i.
Udsætningens kunstige led
Med udsætningerne indfører man et ekstra led i processen fra klækningen af kyllingerne, til de lander på spisebordet – udelukkende for selve jagtens skyld. Eller som det udtrykkes i Det Dyreetiske Råds udtalelse om jagt fra 2010: ”Kyllingerne opdrættes som husdyr, men skal bagefter leve som vilde dyr med henblik på jagt.” Det er ikke o.k. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.
