Dyreetik og velfærd⎮Dyreliv

Er naturen for barsk for dyrene?

af | 4. september 2022

Vi har ofte en tendens til at se på husdyr som særlige arter, der er så godt tilpasset et liv i diverse staldmiljøer, at man ikke længere behøver at tage højde for deres oprindelige biologi

Alle levende organismer er gennem millioner af år blevet tilpasset en helt særlig levevis i de omgivelser, de nu engang lever i. Nogle arter er tilpasset et liv i træerne, andre i gange under jorden, og atter andre i vandet. Og i den finere ende af spektret har vi for eksempel blomster, der kun lader sig bestøve af specielle insekter, som så til gengæld er udformet, så de lige akkurat passer til blomsternes bestøvningsveje. Det er den udvikling, der har givet anledning til den artsmangfoldighed, vi har i dag. Og arterne trives under de forhold, de er udviklet under.

Husdyr og menneskelig påvirkning
Men så er der husdyrene, hvor vi mennesker har drevet udviklingen i bestemte retninger for at fremelske særlige egenskaber. Trives de også under de forhold, vi har placeret dem i? Vi har ofte en tendens til at se på husdyr som særlige arter, der er så godt tilpasset et liv i diverse staldmiljøer, at man ikke længere behøver at tage højde for deres oprindelige biologi.

Velfærd og biologiske egenskaber
I værste fald begynder vi endog at vurdere deres velfærd ud fra vores menneskelige normer – hvordan vi selv ville have det, hvis vi levede et liv som ko eller gris. Og intet kan være mere forkert. For selvom husdyrene på mange måder adskiller sig fra deres vilde forfædre og nuværende slægtninge, så har dyrene ikke mistet deres basale biologiske egenskaber. Og dem skal vi huske at tage højde for, når vi vurderer deres ”velfærd”.

Naturlig adfærd hos tamgrise
Studier af tamgrise, som sættes ud på friland, viser tydeligt, hvordan den naturlige adfærd ligger klar lige under overfladen, selv for grise, der i årtusinder har været holdt under meget restriktive forhold.

Studierne viste blandt andet, at grisene, når de fik muligheden, begyndte at bygge rede, som de gør i naturen. De valgte skråninger med lige akkurat den rette hældning, gravede en fordybning i jorden og byggede så selve reden af grene, blade og andre bløde materialer. En adfærd, man aldrig har set i husdyrbruget, fordi vi aldrig har givet dem muligheden for at udføre den, men som har ligget latent i grisenes biologi i tusinder af år. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.

Flere skriverier

Reflektioner om tunfiskeri

Reflektioner om tunfiskeri

Er det OK at sætte kroge i levende fisk for så at bruge dem som madding for større fisk? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter at den blåfinnede tun er kommet tilbage i danske farvande og nu kan fanges i meget begrænset omfang af udvalgte lystfiskere og med en del restriktioner på, hvad man må gøre med fisken. Men fortsætter tunens fremgang, håber mange lystfiskere på en større kvote og færre restriktioner.

Læs mere

Kulturændring efterlyses

Kulturændring efterlyses

Der er brug for nytænkning i den danske svineproduktion. Det er et af hovedbudskaberne i den seneste rapport fra Det Dyreetiske Råd, der er et rådgivende organ under Fødevareministeren. Udtalelsen bygger på en grundig gennemgang af forholdene omkring den danske svineproduktion, både de eksisterende regelsæt og implementeringen af reglerne. Og konklusionen er klar. Eksisterende lovgivning er ikke tidssvarende og synes i visse tilfælde direkte at være i strid med dyrevelfærdsloven. Derudover er der tilfælde, hvor implementeringen af en ellers glimrende lov halter bagefter og ikke lever op til intentionerne i lovgivningen.

Læs mere

Naturen som kampplads

Naturen som kampplads

Det begyndte som en god idé til gavn for både dyr og biodiversitet, men er endt i en polariseret kampplads med chikane, trusler og politisk modvilje. Bengt Holst opfordrer til en genopretning af den konstruktive debat om udsætning af husdyr i naturen.

Læs mere