Klimakrise og biodiversitetskrise. To ord, man hører igen og igen, og som desværre ofte behandles som selvstændige kriser, der kræver hver deres løsningsmodeller. Men i bund og grund er de begge resultatet af vores ubetænksomme fremfærd på kloden i jagten på velstand og personlig vinding, og som sådan burde man også finde fælles løsninger for dem. Klimakrisen og biodiversitetskrisen er på ingen måde hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger, og derfor giver det ingen mening at behandle dem hver for sig.
FN’s verdensmål og silo-tænkning
Da FN’s 17 verdensmål blev vedtaget i 2015, anerkendte man, at løsningen på klodens mange problemer krævede en holistisk tilgang med internationalt samarbejde og udviskning af grænserne mellem de enkelte fagområder. Men når man ser på resultaterne i dag, må man desværre konstatere, at intentionerne ikke har fundet vej til implementeringen. Der tænkes stadig i siloer, og man forsøger stadig at løse de enkelte problemer hver for sig, og endda til tider i konkurrence med hinanden, som man i lille målestok blandt andet ser det i den hjemlige debat om, hvad der er vigtigst: urørt skov eller produktionsskov. Den første er til gavn for biodiversiteten på grund af de mange forskellige levesteder, og den anden er til gavn for klimaet på grund af det store co2-optag.
Integrerede løsninger for fremtiden
Men det er jo ikke et enten-eller, vi har brug for, men et både-og. Vi har i vores forvaltning af landskabet brug for integrerede løsninger, hvor både biodiversiteten og klimaet tilgodeses fra begyndelsen og ikke først kommer på som et plaster på såret, når man ellers har tilgodeset den ene fuldt ud.
Balancen mellem urørt skov og produktionsskov
Man kan diskutere fra nu og til dommedag, hvilke af de to skovtyper, der lagrer mest co2 og dermed er bedst for klimaet. Den ene vinder måske på kort sigt, mens den anden kan vinde på lang sigt. Og der er da heller ikke tvivl om, at vi får brug for store mængder produktionstræ i det bæredygtige byggeri, der på længere sigt skal erstatte meget betonbyggeri. Så selvfølgelig skal der være produktionsskov i et vist omfang. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.
