Er hundeloven præcis nok?

af Bengt Holst | nov 3, 2023 | Uncategorized @da

Det Dyreetiske Råd har for nylig sendt en opfordring til fødevareministeren om at evaluere hundeloven. Rådet påpeger udfordringer i både reglerne om forbudte hunderacer og håndteringen af sager om hundebid. I sin nuværende form kan loven være svær at håndhæve og føre til uretfærdige afgørelser, hvor hunde risikerer aflivning uden tilstrækkelig dokumentation eller faglig vurdering.

Raceforbud – kan man bevise en hunds ophav?

En række hunderacer er forbudt i Danmark, men en grundlæggende udfordring er, hvordan man beviser, hvilken race en hund tilhører. Ejere af blandingshunde kan havne i en umulig situation, hvor de skal dokumentere, at deres hund ikke har forbudt afstamning – men hvordan?

Forbuddet gælder også krydsninger, men loven fastsætter ikke en grænse for, hvor langt tilbage i generationerne denne regel gælder. Er en hund stadig ”farlig”, hvis den har en forbudt race fem eller ti generationer tilbage? Genetiske tests er ofte upræcise og kan sjældent give et entydigt svar. For hunde uden stambog bliver det næsten umuligt at dokumentere deres afstamning. Ejere kan derfor stå magtesløse og risikere at få deres hund aflivet alene på grund af tvivl.

Hundebid – en retfærdig vurdering?

Hvis en hund bider en anden hund eller et menneske, kan ejeren få et påbud – uanset hundens race. Er der tale om et skambid, skal hunden som udgangspunkt aflives. Men definitionen af et skambid kan være uklar, især når en hund bider en anden hund.

Et alvorligt bid kan naturligvis skabe frygt, men en hund, der bider, er ikke nødvendigvis generelt farlig. Biddet kan være en reaktion på en konflikt, hvor den anden hund måske var aggressiv først. Eksempelvis kan en lille hund fare gøende hen til en større hund, som i panik reagerer med et bid. Den større hunds styrke kan føre til alvorlige skader, men det betyder ikke nødvendigvis, at den er farlig.

Politiet kan konsultere hundesagkyndige, men er ikke forpligtet til at følge deres vurdering. Afgørelsen træffes af politiet alene og kommer kun for retten, hvis ejeren klager. En klage kan dog tage måneder, hvor hunden typisk bliver anbragt på et internat – en situation, der kan afholde ejere fra at klage, selv hvis de mener, afgørelsen er uretfærdig.

Behov for præcisering og bedre registrering

Det Dyreetiske Råd støtter en lovgivning, der beskytter mennesker og dyr mod farlige hunde, men understreger, at loven også skal tage hensyn til de hunde, den rammer. Der bør være klare og fagligt velbegrundede kriterier for både raceforbud og vurdering af hundebid.

Rådet har derfor opfordret fødevareministeren til at revidere hundeloven og sikre, at reglerne bliver præciseret. Derudover anbefaler Rådet, at der etableres en central registrering af sager om forbudte racer og hundebid, så afgørelser kan evalueres og sikre en mere ensartet praksis. Kun med en klarere og mere gennemsigtig lovgivning kan vi skabe et system, der både beskytter samfundet og sikrer en retfærdig behandling af hunde og deres ejere.

Indlæg oprindeligt publiceret hos Dyreetisk Råd.