Ridesport: Vi er blandt verdens bedste ridenationer, men det halter med dyreetikken

Ridesport: Vi er blandt verdens bedste ridenationer, men det halter med dyreetikken

Ved sidste års VM i ridesport blev det til ikke mindre end 10 danske medaljer, hvilket gør Danmark til en af verdens bedste ridenationer. De flotte resultater har øget interessen for ridesport herhjemme, men giver også anledning til at se sporten efter i sømmene. Dyreetik – dvs. hestenes velfærd kan nemlig komme under pres på grund af sportens høje ambitionsniveau og de mange penge, der er involveret.

Det Dyreetiske Råds rapport om hestevelfærd
Det Dyreetiske Råd har for nylig udgivet en rapport, der fokuserer på dressur og springridning, men som også er relevant for andre grene af ridesporten. Rapporten gør op med ideen om hesten som en ”glad atlet” og pointerer, at hestens deltagelse alene tjener menneskets interesser og ambitioner. Mens elitesport kan have store omkostninger for mennesker, er det selvvalgt, hvilket ikke gælder for hestene. Derfor har ryttere og organisationer et særligt ansvar for at sikre hestenes velfærd.

Etiske retningslinjer og deres implementering
Dansk Ride Forbund har udarbejdet etiske retningslinjer og et fælles reglement for ridesporten, hvor hestens velfærd skal prioriteres over trænerens, rytterens og ejerens interesser. Selvom intentionerne er gode, er der udfordringer med implementeringen. I praksis bliver de etiske principper ikke altid prioriteret tilstrækkeligt.

Fokus på skader og konfliktadfærd
Der er behov for større fokus på kontrol af skader samt forebyggelse af fysisk og psykisk vold før, under og efter konkurrencer. Øget viden om hestenes naturlige adfærd og konfliktadfærd er afgørende for at forstå deres reaktioner og sikre, at præstationer uden tegn på konfliktadfærd præmieres. Dette bør være en prioritet, så konkurrencer foregår med respekt for hestens velfærd. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.

Er naturen for barsk for dyrene?

Er naturen for barsk for dyrene?

Alle levende organismer er gennem millioner af år blevet tilpasset en helt særlig levevis i de omgivelser, de nu engang lever i. Nogle arter er tilpasset et liv i træerne, andre i gange under jorden, og atter andre i vandet. Og i den finere ende af spektret har vi for eksempel blomster, der kun lader sig bestøve af specielle insekter, som så til gengæld er udformet, så de lige akkurat passer til blomsternes bestøvningsveje. Det er den udvikling, der har givet anledning til den artsmangfoldighed, vi har i dag. Og arterne trives under de forhold, de er udviklet under.

Husdyr og menneskelig påvirkning
Men så er der husdyrene, hvor vi mennesker har drevet udviklingen i bestemte retninger for at fremelske særlige egenskaber. Trives de også under de forhold, vi har placeret dem i? Vi har ofte en tendens til at se på husdyr som særlige arter, der er så godt tilpasset et liv i diverse staldmiljøer, at man ikke længere behøver at tage højde for deres oprindelige biologi.

Velfærd og biologiske egenskaber
I værste fald begynder vi endog at vurdere deres velfærd ud fra vores menneskelige normer – hvordan vi selv ville have det, hvis vi levede et liv som ko eller gris. Og intet kan være mere forkert. For selvom husdyrene på mange måder adskiller sig fra deres vilde forfædre og nuværende slægtninge, så har dyrene ikke mistet deres basale biologiske egenskaber. Og dem skal vi huske at tage højde for, når vi vurderer deres ”velfærd”.

Naturlig adfærd hos tamgrise
Studier af tamgrise, som sættes ud på friland, viser tydeligt, hvordan den naturlige adfærd ligger klar lige under overfladen, selv for grise, der i årtusinder har været holdt under meget restriktive forhold.

Studierne viste blandt andet, at grisene, når de fik muligheden, begyndte at bygge rede, som de gør i naturen. De valgte skråninger med lige akkurat den rette hældning, gravede en fordybning i jorden og byggede så selve reden af grene, blade og andre bløde materialer. En adfærd, man aldrig har set i husdyrbruget, fordi vi aldrig har givet dem muligheden for at udføre den, men som har ligget latent i grisenes biologi i tusinder af år. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.

Aflivning af dyr i zoologiske haver

Aflivning af dyr i zoologiske haver

At tage liv er selvfølgelig en alvorlig ting. Men ikke desto mindre er det noget, der sker hver dag i dagens Danmark. Millioner af dyr bliver slagtet for at tilfredsstille vores efterspørgsel efter kød, og løbende bliver hunde, katte og andre kæledyr aflivet, enten fordi de er kommet til skade, er syge, eller bare er blevet i overskud. Det er almindeligt accepteret, og er en naturlig konsekvens af, at vi mennesker spiser kød, og at vi mennesker har taget dyr til os. Rådyr bliver skudt for at skabe balance i den natur, vi har taget til os, og som vi har et ansvar for at forvalte. Og mus og rotter bliver aflivet i massevis som såkaldte ”skadedyr”.

I Zoologisk Have tager vi også livet af dyr. Heste, geder, tilskadekomne dyr og dyr, der er blevet for gamle, bliver slagtet for at skaffe kød til de rovdyr, vi har taget ansvar for. Og enkelte dyr bliver aflivet, fordi de er blevet i overskud i forhold til den bestand, vi kan have i Zoo. I sagens natur er det begrænset, hvor mange af hver dyreart, vi kan have i Zoo. Selv når de indgår i internationale avlsprogrammer er pladsen begrænset, og vi må sammen med de andre zoologiske haver løbende regulere bestandene, så de i størrelse passer til den til rådighed værende plads. Det er det samme, der sker i de danske skove med rådyr, og i de svenske skove med vildsvin. Samtidig har vi et ansvar for, at vores dyrebestande er sunde, og at de løbende fornyes, så der også er sunde bestande om halvtreds og hundrede år. Det betyder, at bestandene løbende må fornyes gennem avl – nye generationer skal erstatte tidligere generationer. En konsekvens af dette er, at der til tider opstår overskud, som man så må forholde sig til.

Eksempel: Hvis man for at opretholde en sund og levedygtig bestand har brug for at have 100 dyr, så er det vigtigt, at disse hundrede dyr har den rette kønsfordeling og er genetisk sunde, dvs. ikke er ødelagt af indavl. Hvert år dør der nogle dyr, enten af alderdom, sygdom eller fordi de kommer til skade. Det er en naturlig dynamik. Men for at opretholde bestanden på hundrede dyr skal der så tilføres dyr, og det kan kun ske ved avl. Lad os f.eks. sige, at der ét år er døde 7 dyr, 3 hanner og 4 hunner. For at opretholde balancen i bestanden skal vi så sørge for, at der året efter tilføres det samme antal dyr med den samme kønsfordeling. Det gøres ved avl. Men man kan ikke bare klare det ved at lade 7 hunner yngle og så ”bestille” 3 hanner og 4 hunner. Det er langtfra sikkert, at alle 7 hunner overhovedet bliver drægtige. Og bliver de drægtige, er det langtfra sikkert, at de gennemfører drægtigheden og føder en unge hver. Og selv, hvis dette skulle ske, så er det ikke sikkert, at alle 7 unger overlever den første svære tid, og langtfra sikkert, at kønsfordelingen lige akkurat bliver, som vi ønsker, altså i dette tilfælde 3 hanner og 4 hunner. Så, for at være sikre på at have 3 hanner og 4 hunner til rådighed for den næste generation, bliver vi nødt til at lade flere hunner yngle og så håbe på, at der iblandt det afkom, der kommer ud af det, er i hvert fald 3 hanner og 4 hunner, som vi kan avle videre med.

Konsekvensen af dette er altså, at der uvægerligt bliver et overskud, som vi skal forholde os til. I mange tilfælde, vil vi kunne sende det til andre zoologiske haver, som står og mangler netop de individer. Men i nogle tilfælde, og især for arter, der yngler rigtig godt i zoologiske haver, så er det ikke muligt at sende dem andre steder hen. Det ville bare være at flytte problemet og påføre dem et overskud. I de tilfælde tager vi vores ansvar på os og afliver de dyr, der bliver i overskud, enten fordi de har en forkert genetisk sammensætning, eller fordi de er af forkert køn – eller blot fordi de er i overtal.

Aflivning af overskudsdyr er således ikke et resultat af at lade stå til, men en naturlig konsekvens af seriøs forvaltning af de dyrebestande, vi har med at gøre.

Derudover kommer så, at det er forkert at tage dyrenes yngleadfærd fra dem (hvis vi alligevel valgte at stoppe yngelen for at undgå overskud). Hvis vi forhindrer dem i at yngle med naturlige intervaller, fratager vi dem også en stor del af deres naturlige adfærd, og det vil betyde nedsat velfærd – blot fordi vi synes, vi ikke kan tage liv, som samfundet ellers gør dagligt i langt større grad end i zoologiske haver.

En anden mulighed ville være at bruge antikonception – stadig hvis vi trods problemet for fremtidige generationer, ønskede at begrænse avlen. Men man må ikke glemme, at brug af antikonception på ingen måde er uproblematisk. Dels påfører det dyrene nogle fysiologiske problemer, som vi ganske vist ikke ser udefra, men som har stor indflydelse på deres daglige liv (nyreproblemer, leverproblemer m.v.), og dels har det vist sig, at brugen af antikonception i mange tilfælde slet ikke er reversibel, som det er tilfældet hos os mennesker. Har man først brugt kemisk antikonception, svarende til p-piller hos os mennesker, så kommer frugtbarheden kun sjældent tilbage, når man holder op med at bruge det. Det er selvfølgelig problematisk for bestanden, da vi så reelt set kastrerer dyr og dermed nedsætter frugtbarheden i bestanden betydeligt og dermed ødelægger mulighederne for at have sunde bestande fremover.

Aflivning af dyr i zoologiske haver må således betragtes som et naturligt og nødvendigt værktøj i den løbende forvaltning af dyrebestanden, hvis man som mål har at have en sund dyrebestand ikke kun i nuet, men også mange år frem. Antalsmæssigt ligger aflivninger i zoologiske haver også langt under, hvad der ellers foregår i samfundet af tagen liv. At der er tale om eksotiske dyr og ikke ”bare” om produktionsdyr som grise og køer, bør ikke have nogen betydning for dette. Der er i alle tilfælde tale om, at man tager livet af sunde dyr. Men det sker med et seriøst formål – i landbruget for at skaffe mad på bordet og i zoologiske haver for at sikre sunde dyrebestande langt ud i fremtiden.

Jeg lover, at jeg aldrig vil spamme! Læs min privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.