af Bengt Holst | okt 6, 2023 | Dyreetik og velfærd, Dyreliv
Har du nogensinde prøvet at trække vejret gennem et sugerør, mens du holder dig for næsen? Hvis ikke, skulle du prøve det. Du vil hurtigt opdage, at du får åndenød, og hvis du forsøger at løbe, bliver det næsten umuligt at få luft. Det er nogenlunde sådan, flere hunderacer med flade snuder har det. Ønsket om at avle hunde med så korte næser som muligt har ført til racer som fransk bulldog og mops, hvor næseborene, mundhulen og svælget er så snævre, at hundene kæmper med at trække vejret. Alt sammen for at gøre dem “nuttede” i vores øjne. Men er det overhovedet acceptabelt at avle hunde – eller katte – med medfødte handicaps, der forhindrer dem i at leve et normalt liv, blot for at tilfredsstille menneskers ønsker?
Avl skal ikke føre til lidelse
Det Dyreetiske Råd mener klart, at dette ikke er acceptabelt. Avl kan være gavnlig, så længe den sikrer sunde dyr, der kan leve uden skavanker. Men når avl fokuserer på ekstreme fysiske træk, der direkte skader dyrene, nedsætter vi deres livskvalitet. I værste fald bliver vi ansvarlige for, at afkommet lever med smerte, varige mén og væsentlige ulemper – stik imod dyrevelfærdslovens § 2, der forpligter os til at beskytte dyr mod unødig lidelse. Spørgsmålet er, om vi virkelig er hundens bedste ven – eller blot ser os selv som det.
Årelang kritik uden effekt
Allerede i 1999 advarede Det Dyreetiske Råd i sin Udtalelse om avl af hunde og katte mod de negative konsekvenser af målrettet avl på udseende. Dengang anbefalede Rådet, at opdrættere, specialklubber og udstillingsdommere tog ansvar. Da ingen forbedring kunne spores, blev kritikken gentaget i 2008 med en skærpet opfordring til at indføre lovmæssige tiltag, hvis branchen ikke selv løste problemet. Siden har Rådet gentagne gange forsøgt at skabe mere opmærksomhed om problematikken – men uden væsentlig forandring. Hundene lider stadig.
Tid til handling – lovgivning som løsning
Derfor har Det Dyreetiske Råd nu sendt en opfordring til fødevareminister Jacob Jensen om at tage de nødvendige skridt. Allerede i 2014 blev der indført en mulighed for at fastsætte regler for avl af familie- og hobbydyr, men den er ikke blevet taget i brug. Rådet anerkender, at en sådan lovgivning kan være svær at håndhæve, men den vil sende et klart signal om, hvad vi som samfund accepterer. Andre lande med lignende lovgivning ser nu de første retssager på området, hvilket viser, at håndhævelse er mulig. Danmark bør følge trop og sikre regler, der ikke kun dækker hunde og katte, men også andre hobby- og familiedyr. Måske kan dette endda være begyndelsen på en bredere debat om avlsmål for landbrugsdyr, hvor dyrevelfærden ofte også tilsidesættes.
af Bengt Holst | jul 4, 2023 | Dyreetik og velfærd, Dyreliv
Ved sidste års VM i ridesport vandt Danmark ikke mindre end ti medaljer, hvilket cementerer landets position som en af verdens bedste ridenationer. Det er en imponerende bedrift for et lille land som Danmark, og de mange medaljer har øget interessen for ridesport herhjemme. Men succesen bør også være anledning til at se sporten efter i sømmene. Det er en sport, hvor hestenes velfærd potentielt kan komme under et stort pres på grund af det høje ambitionsniveau og de mange penge, der er involveret.
Er hesten en ”glad atlet”?
Ridesporten har traditionelt fremstillet hesten som en ”glad atlet”, men i virkeligheden handler dens deltagelse alene om menneskers ambitioner. Modsat mennesker vælger heste ikke selv at deltage i elitesport, og de kan ikke selv sige fra. Derfor har både ryttere og organisationer et stort ansvar for at sikre, at sporten ikke går ud over hestenes velfærd. Selvom Dansk Rideforbund har etiske retningslinjer, der prioriterer hestens velfærd over ejerens og trænerens interesser, er reglerne kun så gode som deres implementering – og her halter det desværre ofte i praksis.
Kontrol, adfærdsforståelse og udstyr
Der er et stort behov for mere kontrol med skader og brug af fysisk og psykisk pres i ridesporten. Desuden bør ryttere og dommere have et større kendskab til hestens naturlige adfærd – særligt dens konfliktadfærd, der viser, hvornår hesten oplever ubehag. Kun præstationer, hvor hesten ikke udviser tegn på smerte eller stress, bør præmieres, uanset hvor teknisk dygtigt eller hurtigt den gennemfører en konkurrence.
Samtidig bør der være skærpet fokus på brugen af udstyr. Bid, sporer og pisk bør kun anvendes til vejledning og korrektion – aldrig som straf. Selvom dette princip anerkendes i teorien, er virkeligheden ofte en anden, når presset for at præstere sætter ind. Derfor bør kontrol før, under og efter konkurrencerne styrkes.
Nytænkning er nødvendig for ridesportens fremtid
Det Dyreetiske Råd har i sin Udtalelse om brug af heste til sport fremlagt en række anbefalinger, der kan forbedre hestevelfærden i ridesporten. Hvis sporten fortsat skal være bredt accepteret, og hvis den skal leve op til de etiske idealer, som Dansk Rideforbund selv har formuleret, kræver det nytænkning og konsekvent implementering af reglerne. Det gælder ikke kun ridesport, men også andre former for hestesport, hvor dyrevelfærden bør have førsteprioritet.
Indlæg oprindeligt publiceret hos Dyreetisk Råd
af Bengt Holst | apr 2, 2023 | Dyreetik og velfærd, Dyreliv
Ved sidste års VM i ridesport blev det til ikke mindre end 10 danske medaljer, hvilket gør Danmark til en af verdens bedste ridenationer. De flotte resultater har øget interessen for ridesport herhjemme, men giver også anledning til at se sporten efter i sømmene. Dyreetik – dvs. hestenes velfærd kan nemlig komme under pres på grund af sportens høje ambitionsniveau og de mange penge, der er involveret.
Det Dyreetiske Råds rapport om hestevelfærd
Det Dyreetiske Råd har for nylig udgivet en rapport, der fokuserer på dressur og springridning, men som også er relevant for andre grene af ridesporten. Rapporten gør op med ideen om hesten som en ”glad atlet” og pointerer, at hestens deltagelse alene tjener menneskets interesser og ambitioner. Mens elitesport kan have store omkostninger for mennesker, er det selvvalgt, hvilket ikke gælder for hestene. Derfor har ryttere og organisationer et særligt ansvar for at sikre hestenes velfærd.
Etiske retningslinjer og deres implementering
Dansk Ride Forbund har udarbejdet etiske retningslinjer og et fælles reglement for ridesporten, hvor hestens velfærd skal prioriteres over trænerens, rytterens og ejerens interesser. Selvom intentionerne er gode, er der udfordringer med implementeringen. I praksis bliver de etiske principper ikke altid prioriteret tilstrækkeligt.
Fokus på skader og konfliktadfærd
Der er behov for større fokus på kontrol af skader samt forebyggelse af fysisk og psykisk vold før, under og efter konkurrencer. Øget viden om hestenes naturlige adfærd og konfliktadfærd er afgørende for at forstå deres reaktioner og sikre, at præstationer uden tegn på konfliktadfærd præmieres. Dette bør være en prioritet, så konkurrencer foregår med respekt for hestens velfærd. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.
af Bengt Holst | mar 11, 2023 | Natursyn
Bjørn Harvig og jeg har en snak om Dian Fossey, også kaldet gorillakvinden, der betalte den ultimative pris for at beskytte bjerggorillaerne. Snakken er den seneste udsendelse i podcastserien “den Yderste Grænse”, der handler om mænd og kvinder, der går lige til grænsen for at opnå deres mål, og for nogle med livet som indsats.
Lyt selv med
af Bengt Holst | jan 23, 2023 | Biodiversitet, Natursyn
Lige før jul underskrev 196 lande den såkaldte Kunming-Montreal-aftale om, hvordan man kan vende biodiversitetskrisen, på samme måde som man i Paris-aftalen fra 2015 satte sig mål for, hvordan man kan vende klimakrisen. I aftalen har man sat sig en række overordnede mål for, hvordan man på globalt plan inden 2030 kan forbedre biodiversiteten, dels ved at bevare den eksisterende og dels ved at genetablere den, der er gået tabt.
Danmarks udfordringer med naturforvaltning
Der er tale om meget overordnede mål, og det bliver nu spændende at se, hvordan de enkelte lande vil udmønte disse mål i deres daglige naturforvaltning. Det gælder også Danmark, som igennem mange år har været rigtig dårlig til at passe på naturen, og som på en liste over, hvor gode EU-landene er til at passe på deres naturområder, ligger på en sørgelig næstsidsteplads. En uvant plads for os, som i vores egen selvforståelse går for at være meget grønne og forkæmpere for mere vild natur.
Behov for handling og sammenhæng med klimakrisen
Men med de nye, ambitiøse globale mål, som Danmark bakker op om, bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Det mest markante mål er nok, at 30 procent af verdens land- og havområder skal være beskyttet allerede i 2030. Det er enormt ambitiøst og får nok svært ved at blive til virkelighed. Men det sender et klart signal til landene. Nu skal alle de fine taler omsættes til handling. Og det haster, hvis vi vil gøre os håb om at kunne stoppe nedgangen og få et bæredygtigt forhold til den natur, vi er så afhængige af. Og vi må ikke glemme, at får vi ikke løst biodiversitetskrisen, kan vi heller ikke løse klimakrisen. De to kriser hænger uløseligt sammen og skal løses samlet.
Danmarks bidrag til de globale mål
Selvom man ikke kan overføre de 30 procent beskyttet natur til alle lande i forholdet en til en, så bliver det en stor udfordring for Danmark at yde sit seriøse bidrag til det fælles mål. På nuværende tidspunkt er omkring 60 procent af Danmarks landareal dækket af landbrug, 15 procent er udlagt til byer og veje, og knap 15 procent ligger hen som skov, men mest som produktionsskov, der ikke er særlig spændende for biodiversiteten. Læs resten af indlægget hos Kristeligt Dagblad.
Recent Comments